Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Hernanes og Dede.
City har Lazio-stjerne i kikkerten
Kilde: talkSPORT
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manchester City forbereder et bud på Lazios store stjerne Hernanes, der skal forstærke englændernes midtbane.
De skulle være klar med et bud på 135 millioner kroner, men Lazio skulle efter sigende mene at 27-årige Hernanes nærmere skulle være 175 millioner kroner værd.
Suarez bliver ikke solgt til sommer
Kilde: Sports Illustrated
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Luis Suarez har haft en fantastisk sæson i Liverpool, hvilket naturligt nok har medført stor interesse for Premier League-topscoreren.
Liverpools direktør Ian Ayre har dog været ude og afvise alle spekulationer om Luis Suarez’ fremtid i andre klubber end i Liverpool.
Manchester City ude efter Kevin Prince-Boateng
Kilde: talkSPORT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester City overvejet at hente AC Milans ghanesiske midtbanespiller Kevin-Prince Boateng til klubben.
Siden ankomsten fra Portsmouth i 2010 har Boateng udviklet sig som en profil i AC Milan. Spillerens bror Jerome, der i øjeblikket er at finde i Bayern München, har tidligere spillet i netop City.
Chelsea jagter brasiliansk Terry-afløser
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelseas anfører John Terry er efterhånden kommet op i alderen, og Chelsea leder angiveligt efter hans afløser.
Efter sigende skulle de derfor være interesserede i Vasco da Gamas 24-årige forsvarsspiller Dede, der også er på tale i Liverpool som afløser for Jamie Carragher.