Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Sturridge, De Jong, Demba Ba og Dos Santos.
Sturridge utilfreds med Chelsea
Kilde: The Times
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den 22-årige angriber, Daniel Sturridge, er efter sigende utilfreds med sin situation hos de engelske giganter, Chelsea FC. Klubbens cheftræner, Andre Villas-Boas har dog nedtonet et skifte med, at englænderen er en del af klubbens planer.
Manchester City vil sælge hollænder
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manchester Citys hollandske midtbanespiller, Nigel De Jong, nægter angiveligt at forlænge sin kontrakt med den engelske klub. Dermed ser det ud til, at englænderne vil forsøge at sælge ham til sommer.
Arsenal ude efter Newcastle-stjerne
Kilde: talkSPORT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Arsenal FC er ude efter en permanent løsning til angrebet. De er efter sigende på jagt efter Newcastle-topscoreren, Demba Ba. Rygtet kommer efter, at Newcastle har hentet angriberens landsmand, Papiss Cisse.
Villarreal jagter Tottenham-spiller
Kilde: Caughtoffside.com
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Efter sigende er Sevilla, Espanyol og Vilarreal ude efter den mexicanske landholdsspiller, Giovani dos Santos. Især Vilarreal skulle være meget kraftigt interesseret i den tidligere Barcelona-spiller.