Dagens rygter – 19. november 2013

0

Dagens rygter - 19. november 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om AS Romas jagt på United-forsvarer.

Ancelotti: Pirlo skal ikke til Real

Kilde: Mediaset

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Real Madrids cheftræner Carlo Ancelotti fastslår, at der ikke er noget hold i rygterne om, at Juventus’ Andrea Pirlo var på vej til Kongeklubben.

Efter at Xabi Alonso er tilbage vil Real ikke forstærke midtbanen yderligere. Der har også været spekuleret i en byttehandel med netop Alonso og Pirlo, men det bliver heller ikke en realitet, siger Ancelotti.

AS Roma vil styrke forsvaret

Kilde: Corriere dello Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: AS Roma har kun lukket tre mål ind i 12 ligakampe i denne sæson. På trods af det faktum vil holdet gerne forstærke defensiven.

Ifølge Corriere dello Sport har man et godt øje til Nemanja Vidic, som har kontrakudløb med Manchester United. 32-årige Vidic er endnu ikke nået til enighed med United om en ny aftale, derfor kan et skifte godt blive en realitet.

Men romerne er nok ikke den eneste klub, der vil gå efter den solide serber i januars transfervindue. I sommer blev både Real Madrid, Juventus og AC Milan sat i forbindelse med ham.

FC Barcelona-vicepræsident: Vi kigger på Reina og ter Stegen

Kilde: RAC1

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC Barcelona skal snart finde en erstatning for Victor Valdes, der har kontraktudløb i juni 2014. Valdes ønsker ikke at forlænge.

Derfor er klubben gået på jagt efter en erstatning. Barcas vicepræsident Josep Maria Bartomeu bekræfter over for radiostationen RAC1, at man i øjeblikket kigger på både Marc-Andre ter Stegen samt Pepe Reina.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE