Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Pepe Reina og Jores Okore.
Ny italiensk klub meldes ind i kampen om Okore
Kilde: Politiken
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Jores Okore er en ombejlet herre i både Premier League og Serie A, hvor både top- og bundklubber meldes interesseret i den 20-årige dansker.
Det skulle nemlig være Genoa, der for tiden ligger under stregen i Serie A. De skulle være klar til at smide 35 millioner kroner på bordet for at hente Okore.
Arsene Wenger interesseret i Dortmund-forsvarer
Kilde: TuttoMercato
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manager i Arsenal, Arsene Wenger, er ifølge TuttoMercato interesseret i at hente Dortmunds tyske landsholdsforsvarer Mats Hummels, som har vist sin styrke for tyskerne, til klubben.
Den 24-årige Hummels kan støde til det centrale forsvar, som indbefatter landsmanden og landsholdskammeraten Per Mertesacker.
Federico Macheda tæt på Stuttgart
Kilde: ESPN
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: ”Vi har fulgt ham i et stykke tid. Han er en af spillerne på vores liste,” siger Stuttgarts sportsdirektør til ESPN.
Spilleren der er tale om, er Manchester Uniteds italienske angriber Federico Macheda, der aldrig har lykkedes sig med at bide sig fast hos Uniteds førstehold. Der er tale om en mulig lejeaftale.
Reinas far: Pepe vil til Barca
Kilde: La Xarxa
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Victor Valdes har meldt ud, at han ikke bliver i Barcelona, og derfor skal Barca se sig om efter en ny mand mellem stængerne.
Det kunne være Liverpools Pepe Reina, der ifølge sin far ville være begejstret, hvis det kan blive en realitet. Reina har tidligere stået syv sæsoner i Barcelona.