Dagens rygter – 21. marts 2013

0

Dagens rygter - 21. marts 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Andreas Cornelius og Edin Dzeko.

Norwich tæt på Sporting-stjerne

Kilde: Metro

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Ifølge portugiserne fra Sporting Lissabon skulle deres hollandske spidsangriber Ricky van Wolfswinkel være på vej til England.

Handlen kunne potentielt blive noget af en scoop, da det er bundklubben Norwich, der skulle ligge i forhandlinger. Prisen skulle efter sigende være 75 millioner kroner.

Også Stoke ude efter Cornelius

Kilde: bold.dk

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge nyhedssitet bold.dk skulle der være endnu mere interesse fra Premier League for Superliga-topscoreren Andreas Cornelius.

Også Thomas Sørensens klub Stoke skulle se nærmere på den 20-årige FC København-spiller, der i øjeblikket er med i den danske landsholdstrup.

Shakhtar-stjerne søger nye udfordringer

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Ukrainske Shakhtar Donetsks armenske offensivspiller Henrik Mkhitaryan har været en kæmpe gevinst via sine imponerende 32 mål i 62 kampe for klubben.

Det er også noget, der gør ham til en varm mand på transfermarkedet, hvor Chelsea og Manchester City angiveligt skulle kigge på ham som en mulig ny tilføjelse.

Dortmund lurer på City-bosnier

Kilde: Bild

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Dortmunds polske stjerneangriber ser ud til at forlade klubben til sommer, og derfor har tyskerne været ude og lede efter en erstatning:

”Der er ingen tvivl om, at Edin Dzeko er en verdensklasseangriber. Han er en fremragende frontløber, som vi bestemt er interesserede i. Men der er et økonomisk aspekt i det,” siger sportsdirektør Michael Zorc til Bild.

Edin Dzeko har ikke været fast mand for Manchester City denne sæson, trods sin status som klubtopscorer. Han har tidligere bombet for Wolfsburg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE