Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter. Dagens rygter handler bl.a. om mulig Valencia-jagt på Chelsea-angriber.
Valencias nye rigmand vil have spansk landsholdsangriber
Kilde: Sunday Mirror
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Milliardæren Peter Lim arbejder på at overtage Valencia. Hvis det sker, så har han allerede udpeget sit første drømme-indkøb.
Der er tale om Chelseas udskældte spanske angriber, Fernando Torres. Meget tyder på, at London-klubben skiller sig af med Torres til sommer.
Spanieren står kun noteret for 19 scoringer i sine 101 Premier League-kampe for klubben. Han kan efter sigende købes for omkring 120 millioner kroner.
Chelsea vil hente Drogba tilbage
Kilde: Sunday People
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea vil gerne hente Didier Drogba tilbage til klubben til sommer. Angriberen ønsker at forlade Galatasaray efter indeværende sæson, så et skifte kan sagtens komme på tale.
Chelsea vil dog ikke bruge Drogba på banen, men derimod som en profil i trænerstaben, sandsynligvis som angrebstræner.
United og Chelsea slås om “Den næste Januzaj”
Kilde: Sunday People
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester United og Chelsea er angiveligt begge interesserede i Bayer Leverkusens kantspiller, Julian Brandt.
Den 17-årige tysker bliver betegnet som “Den næste Adnan Januzaj”.