Dagens rygter – 24. januar 2014

0

Dagens rygter - 24. januar 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om, at John Terry er færdig i Chelsea

Solskjær vil have Cornelius-konkurrent

Kilde: Cardiffs Twitter-profil

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Cardiff har bekræftet på klubbens officielle Twitter-profil, at Ole Gunnar Solskjær er interesseret i at hente den 23-årige norske angriber, Jo Inge Berget, som han kender særdeles fint fra deres fælles tid i norske Molde.

Herved kan Andreas Cornelius, der endnu ikke har fået sit gennembrud i Premier League siden sommerskiftet fra FCK, se frem til at få endnu mere konkurrence om pladsen i front. Dog er en aftale mellem nordmanden, der lavede 7 mål i sidste Tippeliga-sæson, og Cardiff endnu ikke i hus.

FCK tæt på Mussis

Kilde: Cielo Sports

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC København har over en længere periode forhandlet med Gimnasia La Plata om et køb af den argentinske midtbanespiller, Franco Mussis. Nu skulle en ende på sagaen være nær.

I hvert fald skriver flere argentinske medier i dag, at trods forhandlingerne flere gange er brudt sammen indtil videre, har der været store fremskridt at spore de sidste 24 timer. Således kan den 21-årige Mussis allerede blive præsenteret i aften.

Den sidste knast i handlen er eftersigende, hvorvidt Franco Mussis’ nuværende klub skal have en videresalgsklausul på enten 15 eller 20 procent. Købsprisen lander formentlig på mellem 14,5-16 millioner kroner.

Endvidere er det besluttet, at offensivspilleren først kommer til København til sommer.

Evian lurer på endnu en dansker

Kilde: le10sport.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: William Kvist har spillet 11 ud af 16 Bundesligakampe i denne sæson, men han sluttede efterårssæsonen som reserve. Og sådan kan han også meget vel ende med at starte forårssæsonen.

Tysklands bedste fodboldrække sparkes op i denne weekend, og alt tyder på, at Stuttgart-træner, Thomas Schneider, foretrækker andre navne end Kvists på den centrale midtbane.

Derfor skal den danske landsholsspiller måske forlade Tyskland for at opnå regelmæssig spilletid, og i Frankrig står dansker-klubben, Evian, klar med åbne arme. Det skriver flere franske medier i dag.

I Evian vil 28-årige Kvist bliver holdkammerat med danskerne Daniel Wass samt Jesper Hansen.

West Ham opruster med italienere 

Kilde: Sky Sports

Sandsynlighed: Middel

Kommentar:  West Ham er desperate for at overleve i Premier League, hvor de for tiden har det mere end svært. Derfor vil de nu hente hjælp i Italien.

Ifølge Sky Sports vil London-klubben hente to prominente italienske navne til klubben på lejeaftaler for resten af denne sæson. Det drejer som Romas 31-årige angriber, Marco Borriello, samt AC Milans midtbanespiller, Antonio Nocerino.

Førstnævnte kommer allerede til England i morgen, hvor han vil undergå det obligatoriske lægetjek, inden han og West Ham lukker handlen inden for de næste to dage.

Terry “over the hill” i Chelsea

Kilde: Mirror

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: John Terrys sidste professionelle fodboldkontrakt bliver måske ikke med Chelsea, som han ellers havde drømt om. De kan simpelthen ikke nå til enighed om en forlængelse.

Ifølge engelske Mirror ønsker forsvarsspilleren, der har været Chelsea-anfører i et årti, en 3-årig kontrakt, som altså vil blive hans sidste i karrieren. Men Chelsea og José Mourinho er kun interesseret i at forlænge samarbejdet et enkelt år – endda med en dertilhørende markant lønnedgang.

Derfor ser det ud til, at John Terry forlader Stamford Bridge til sommer, når hans kontrakt med Chelsea render ud.

FCK-forsvarsspiller fra Østdanmark til vest

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC København har allerede sagt farvel til en forsvarsspiller i dette transfervindue, da man sendte islændingen Ragnar Sigurdsson til russisk fodbold. Nu kan endnu en forlade klubben.

Ekstra Bladet skriver, at Michael Jakobsen, der er ejet af FCK, men har været udlejet til FC Nordsjælland her i efterårssæsonen, er tæt på et skifte til Esbjerg.

28-årige Jakobsen synes ikke som en del af FCK’s planer, hvorfor han var sendt til Nordsjælland for at spille førsteholdsfodbold i efteråret. Nu har Esbjerg så købt ham fri af sin kontrakt i det københavnske, så han kan skifte permanent til vestjyderne med øjeblikkelig virkning.

Ekstra Bladet mener at vide, at en aftale allerede kan komme på plads i dag, hvis den tidligere AaB-spiller kun blive enig med EfB om de personlige vilkår.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE