Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Falcao og Suarez.
Avis: Bjerregaard modsagde sig nedskrivning
Kilde: Ekstra Bladet
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Brøndby-klubmanden Per Bjerregaard har ifølge Ekstra Bladet forsøgt i flere år, at kæmpe imod nedskrivning af værdien på Brøndby Stadion.
“Per ville slet ikke høre tale om det. Han anså det som et nederlag, hvis man blev tvunget til at nedskrive værdien af stadion,” forklarer en kilde med indgående kendskab til klubben til avisen.
Brøndby Stadion er blevet nedskrevet med 184,6 millioner kroner. Den store nedskrivning betyder, at Brøndbys egenkapital er nede på 86 millioner kroner.
Chelseas ønskeliste toppes af to profiler
Kilde: Metro
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea vil bruge mange millioner i januar-transfervinduet. Det forlyder, at London-klubben har to profiler på ønskelisten, som de agter at hente.
Det drejer sig om angriberne Radamel Falcao fra Atlético Madrid og André Schürrle fra Bayer Leverkusen. De vil koste i omegnen af 550 millioner kroner i alt. De har nettet henholdsvis ti og tre gange i deres ligakampe i indeværende sæson.
Atlético Madrid klar med stort checkhæfte for Suarez
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Atlético Madrid har behov for at styrke angrebet. Det skal ske med tilgangen af Liverpools Luis Suarez til sommer.
Ifølge The Sun vil Madrid-klubben bruge hele 370 millioner kroner på Liverpools målfarlige angriber, som har scoret ti mål i denne Premier League-sæson hidtil.