Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Simon Poulsen og Bayern München.
Real Madrid-spiller på vej til Rusland
Kilde: Sportitalia
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Lassana Diarras agent fortæller, at Real Madrid-spilleren har modtaget et tilbud fra Spartak Moskva. Samtidig afviser han rygterne om, at Diarra skulle være på vej til italiensk fodbold, hvor han er blevet kædet sammen med AC Milan.
Simon Poulsen taler med Napoli
Kilde: BT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Simon Poulsen har kontraktudløb med AZ Alkmaar denne sommer og flere klubber er kødet sammen med den danske venstre back. Ifølge BT skulle Simon Poulsen og hans agent være i dialog med både Napoli, Aston Villa og Lyon. Inden EM afviste danskeren et tilbud fra Ajax, men den hollandske klub skulle være klar med at nyt bud.
Kroatisk profil tæt på Bayern
Kilde: Kicker
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Den kroatiske angriber Mario Mandzukic gjorde god reklame for sig selv under EM, da han scorede tre gange for Kroatien i gruppespillet. Det var ikke nok til videre avancement, men til gengæld har det fået Bayern München til at vise interesse. Bayern skulle ifølge Kicker være enige med den 26-årige angriber om en kontrakt, men de mangler stadig at nå til enighed med spillerens klub, Wolfsburg.