Dagens rygter – 25. november 2012

0

Dagens rygter - 25. november 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Guardiola og Ashley Cole.

Guardiola vil være brasiliansk landstræner

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Josep Guardiola har bl.a. været kædet sammen med Chelsea og Manchester City. Men ifølge Daily Mail har en ny arbejdsgiver nu meldt sig i kampen om Guardiolas underskrift.

Det drejer sig om det brasilianske fodboldforbund. Det forlyder, at der har været kontakt mellem parterne og Guardiola er meget interesseret. Landstrænersædet er pt. tomt, eftersom Mano Manezes fik en fyreseddel.

Zlatan forlader PSG i 2015

Kilde: Le Parisien

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Lokalavisen Le Parisien skriver, at Zlatan Ibrahimovic muligvis forlader Paris Saint-Germain, når hans kontrakt med klubben udløber i sommeren 2015.

Den 31-årige angriber giver i hvert fald udtryk for, at han ikke vil være anfører, når hans aftale med klubben ikke er længere.

United vil bytte sig til Baines

Kilde: Daily Express

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester United vil gerne hente Everton-forsvareren Leighton Baines og det skal efter sigende udføres gennem en byttehandel.

United er nemlig klar til at betale 75 millioner kroner plus 31-årige Patrice Evra for Baines. Det skriver avisen Daily Express.

PSG har købt Ashley Cole

Kilde: Twitter

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Paris Saint-Germain har foretaget en gammeldags bommert. De har nemlig annonceret Ashley Coles skifte til klubben, før det skulle have været ude.

På klubbens officielle Twitter-profil delte man beskeden “Englands venstre back Ashley Cole vil være en spiller i rødt og blåt til sommer.”

Cole har kontraktudløb med Chelsea til sommer, og dermed kan han skifte til den franske hovedstadsklub på en fri transfer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE