Dagens rygter – 26. juni 2012

0

Dagens rygter - 26. juni 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Didier Drogba og Daniel Agger.

Liverpool vil snyde United for Porto-spiller

Kilde: Correiro da Mancha

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: FC Portos 20-årige kantspiller James Rodriguez skulle stå højt på ønskelisten i Manchester United, der menes at skulle betale omkring 275 millioner kroner for columbianeren. Men nu melder ligakonkurrenterne Liverpool sig på banen for at sikre sig spilleren. Den nye Liverpool-manager, Brendan Rodgers, skulle nemlig have et ønske om at styrke offensiven.

Drogba mødes med Barcelona

Kilde: ESPN

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Rygterne begyndte straks at florere, da Didier Drogba meldte ud, at han stoppede i Chelsea efter Champions League-finalen. Det endte med, at Drogba bekræftede, at han skal spille for den kinesiske klub Shanghai Shenhua, men nu er der meldinger om, at Drogba skal mødes med FC Barcelona for at tale om et muligt skifte. Der skulle angiveligt være en klausul i kontrakten med Shanghai Shenhua, der gør, at han kan skifte gratis til Barcelona. Andre medier i Spanien melder dog om, at der ikke er hold i rygtet.

Manchester City er interessede i Agger

Kilde: TalkSPORT

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Allerede inden EM var der rygter om, at Manchester City ville hente den danske forsvarsspiller Daniel Agger. Nu kædes City og Agger sammen igen. City skulle være interesserede i en erstatning for Joleon Lescott, og her nævnes Agger som en mulighed. Udover danskeren meldes City også interesserede i Newcastles Fabricio Coloccini og Athletic Bilbaos Javi Martinez.

Svensk EM-spiller på ønskelisten i HSV

Kilde: Hamburger Abendblatts

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Rasmus Elm havde en god sæson i AZ Alkmaar i sidste sæson og var også med for Sverige under EM. Det har gjort ham til et varmt navn på transfermarkedet, hvor flere engelske klubber skulle være interesserede. Nu melder tyske Hamburger SV sig på banen. Klubbens direktør fortæller, at Elm er et transferemne.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE