Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om José Mourinho og Morten Olsen.
Mourinho har aftaler med PSG og Chelsea
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Real Madrids manager José Mourinho er genstand for mange rygter på rygtebørsen.
Det seneste rygte lyder på, at den karismatiske portugiser har lavet hele to forhåndsaftaler med andre klubber.
Ifølge Daily Mirror drejer det sig om hans gamle klub Chelsea FC samt nyrige Paris Saint-Germain.
Suarez er transfermål for tre klubber
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Liverpools Luis Suarez er jagtet af hele tre store klubber. Ifølge Daily Mail er både Barcelona, Juventus og Bayern München ude med snøren.
Bayern München står angiveligt klar med hele 350 millioner kroner for angriberen, der står noteret for 22 mål i 29 ligakampe i denne sæson.
Morten Olsen jagtes af tysk topklub
Kilde: BT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Danmarks landstræner Morten Olsen er én af de fire favoritter til at overtage trænersædet i Schalke 04.
Olsen har tidligere arbejdet sammen med sportschef Horst Heldt. Heldt har nemlig spillet under Olesn i FC Köln.
Foruden Morten Olsen er også Jens Keller, Roberto di Matteo og den tidligere Greuther Fürth-træner Michael Büskens med i kampen om at overtage posten.