Dagens rygter – 27. juni 2012

0

Dagens rygter - 27. juni 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Liverpool og FC København

Liverpool er en mulighed for Vargas

Kilde: TMW

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Trods en skuffende sæson i Fiorentina er interessen for peruvianske Juan Manuel Vargas stor. Ifølge spillerens agent, Jorge Cyterszpiler er der en sandsynlighed for, at Vargas forlader Fiorentina. Agenten fortæller, at Liverpool er en mulighed, men at der også skulle være interesse fra Malaga.

Villas-Boas rykker tættere på Spurs

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Navne som Roberto Martinez, David Moyes og Laurent Blanc er nævnt som mulige nye trænere i Tottenham. Ifølge Daily Mail bliver det dog den tidligere Chelsea-manager Andre Villas-Boas, der tager over i London-klubben. Portugiseren skulle ifølge avisen blive præsenteret i næste uge.

Dani Alves forlader Barcelona

Kilde: Daily Star

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Brasilianske Dani Alves er ifølge Marca faldet i unåde i FC Barcelona, efter han valgte at deltage i en venskabskamp med landsholdet, selvom han for nylig gennemgik en operation for et brækket kraveben. Det har startet rygterne om et klubskifte. Ifølge Daily Star er Manchester City på banen og går efter at sikre sig Alves.

FCK har tilbudt Rangers-spiller kontrakt

Kilde: The Scottish Sun

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Fremtiden for Glasgow Rangers er usikker, efter den skotske traditionsklub gik konkurs. Det betyder, at flere spillere har forladt klubben, og endnu en spiller kan være på vej væk. FC København skulle nemlig have tilbudt kontrakt til forsvarsspilleren Kirk Broadfoot, der også skulle have fået tilbud fra Anorthosis Famagusta og Besiktas. Det er usikkert, om Broadfoot vil forlade Glasgow Rangers på nuværende tidspunkt, når situationen i klubben fortsat er uafklaret.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE