Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Christian Eriksen og Mats Hummels.
Chelsea holdt skarpt øje med Eriksen
Kilde: The Daily Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea havde angiveligt scouts på plads i Parken ved gårsdagens opgør mellem Danmark og Bulgarien.
London-klubben holdt efter sigende et vågent øje med Christian Eriksen, der til dagligt slår sine folder i Ajax Amsterdam. Eriksen kan være en mulig erstatning for Frank Lampard, som har kontraktudløb til sommer.
FC Barcelona forhandler med Hummels
Kilde: Bild
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Den tyske avis Bild skriver, at FC Barcelona er i forhandlinger med Borussia Dortmund om et køb af 24-årige Mats Hummels.
Det forlyder, at Hummels-forhandlingerne er så langt fremme, at han meget vel skifter klub til sommer, på trods af, at hans Dortmund-kontrakt løber helt frem til sommeren 2017.
United vil købe Juve-midtbanespiller
Kilde: Tuttosport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester United vil ifølge Tuttosport gerne have fingrene i Juventus’ midtbanespiller Claudio Marchisio.
Den 27-årige italiener står efter sigende øverst på manager Sir Alex Fergusons ønskeliste.
Marchisio har tidligere udtalt, at han gerne ville skifte til Tyskland, hvis han en dag skulle forlade Juventus. Men det kan ske, at han ændrer synspunkt, når han ser jobtilbuddet fra United.