Dagens rygter – 28. juni 2012

0

Dagens rygter - 28. juni 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om FC Københavns jagt på Chelsea-talent og engelsk interesse for Helenius.

FC København har forhørt sig på Lukaku

Kilde: Sporten.dk

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: FC Københavns nye træner Ariel Jacobs var manden, der hentede 16-årige Romelu Lukaku op på førsteholdet for at udvikle hans talent. I dag spiller han for Chelsea, og den nye cheftræner skulle have forhørt sig på Lukaku.

London-klubben er dog ikke interesseret i at udleje angriberen til en klub udenfor England, forklarer spillerens agent.

Hulk: Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer

Kilde: Globoesporte.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Hulk fortæller, at der er interesse fra andre klubber, heriblandt Chelsea og Paris SG. Men den 25-årige angriber fortæller, at han ikke har travlt med at forlade Porto. Han afventer og ser, hvad tiden bringer.

Engelsk interesse for Helenius

Kilde: Bold.dk

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: AaB’s 21-årige angriber Nicklas Helenius scorede hele 14 gange i sidste sæson. Det har gjort ham til et varmt emne i England, nærmere betegnet i klubberne Fulham, West Bromwich Albion og Norwich.

Agenten vil ikke udtale sig om konkrete navne, men han bekræfter dog, at en række engelske klubber er interesserede i den talentfulde angriber.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE