Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring muligt Christian Poulsen-skifte til FCK eller Espanyol.
Christian Poulsen til Espanyol eller FCK
Kilde: Daily Mail og B.T.
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Den danske midtbanespiller, Christian Poulsen, har langt fra haft et succesfuldt ophold i Liverpool FC. Enden på det mislykkede engelske eventyr ser ud til at få en ende. I hvert fald er både spanske Espanyol og FCK herhjemme klar til at hente danskeren.
Midtbanespillerens klub, Liverpool FC, har selv været ude at annoncere et salg af fodboldspilleren. Dermed er det næsten sikkert, at han vil skifte væk i dette transfervindue for at kunne tilbageerobre sin tabte landsholdsplads.
” Det siger sig selv, at FCK er den mest oplagte klub for mig i Danmark, og jeg vil ikke lukke døre, men umiddelbart ligner det udlandet,” har Christian Poulsen udtalt ifølge B.T.. Dermed ligner det meget vel et skifte til Espanyol, som han er blevet sat i forbindelse med, eller også FCK.
Arsenal FC jagter Chelsea-spiller
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den engelske storklub, Arsenal FC, er faldet fra hinanden. I hvert fald er det noget af et ustabilt forsvar englænderne efterhånden står tilbage med. Så senest som i lørdags tabte de 2-8 til ligarivalerne, Manchester United.
Nu sættes de så i forbindelse med indkøb hos en anden ligarival, Chelsea FC. Det er angiveligt brasilianer, Alex, der har opvakt Arsenals interesse. Brasilianeren ligner ikke en fastmand hos Chelsea FC efter deres køb af David Luiz.
Dermed kunne et skifte fra den ene del af London til den anden godt være muligt. Arsenal FC er også blevet sat i forbindelse med Evertons Phil Jagielka, Boltons Gary Cahill, Blackburns Chris Samba, samt Scott Dann.
Ung italiener på vej til Newcastle
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Davide Santon ligner en færdig mand hos Inter. På trods af, at han debutede for Inter allerede som 17-årig er han nu tre år senere ikke rigtig fastmand for Milano-klubben.
Nu bliver han så sat i forbindelse med et skifte til Premier League og Newcastle. Handelen skulle angiveligt løbe i en pris på omkring 22 millioner kroner.