Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Real Madrids mulige plan for sommeren 2013.
Brøndby har afvist Makienok-bud
Kilde: BT
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Brøndby har modtaget et bud fra franske Nantes på deres målfarlige angriber Simon Makienok. Klubben valgte at afvise, på trods af, at buddet angiveligt lød på otte til ti millioner kroner.
Nantes er efter sigende klar til at hæve buddet til 11 millioner kroner.
Men rigmanden Thomas Rasmussen, der ejer transferrettighederne til Makienok, mener, at angriberen skal blive et til to år i klubben, inden han sælges.
Real-præsident har 2013-plan klar
Kilde: Ecodiario.es
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Såfremt José Mourinho forlader Real Madrid til sommer, er klubbens præsident Florentino Pérez klar med en ny plan.
Han vil efter sigende erstatte Mourinho med Cheleas midlertidige manager, Rafa Benítez. Af spiller vil Pérez angiveligt hente:
– Enten målmanden Roberto fra Zaragoza eller Andrés Fernández fra Osasuna
– Tilbagekøb af Dani Carvajal hos Bayer Leverkusen
– Midtbanespilleren Mario Götze fra Borussia Dortmund
– Angriberen Radamel Falcao fra Atlético Madrid
Ligeledes forlyder det, at han forlænger kontrakten med Cristiano Ronaldo, der kan se frem til en højere løn.
PSG viser interesse for Evra
Kilde: The Telegraph
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Ifølge avisen The Telegraph er rigmandsklubben Paris Saint-Germain parat til at byde på Manchester United-backen Patrice Evra.
Hvis det ikke lykkes, at hente Evra, vil man gå efter Gael Clichy fra Manchester City.
Juventus på jagt efter Bendtner-konkurrent
Kilde: Goal.com
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Juventus vil gerne hente Fernando Llorente i Athletic Bilbao. Sådan lyder det ifølge Goal.com.
Llorentes nuværende kontrakt udløber til sommer, derfor skal baskerne sælge ham nu, hvis de vil have penge af et salg.
Abidal får måske ophævet sin kontrakt
Kilde: RMC Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelonas forsvarer Eric Abidal kan være fortid i klubben ved årsskiftet. Hans oprindelige kontrakt med klubben udløber først i sommeren 2013.
Men det er stærkt tvivlsomt om, hvorvidt han kommer tilbage på fodboldbanen. Derfor kan parterne ende med at skilles et halvt år før tid.
33-årige Abidal har ikke spillet en eneste kamp i indeværende sæson. Han seneste kamp var mod Atletico Madrid i februar måned.