Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Isco og Taison.
Chelsea med vildt bud på ’Golden Boy’
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea er ifølge Daily Mail i gang med forberedelserne til et bud, der skulle ligge på omkring 275 millioner kroner for Malagas guldfugl, Isco.
Den 20-årige spanier vandt i december den prestigefyldte titel Golden Boy, og dermed blev han kåret som årets talent i Europa af det anerkendte italienske medie, Tuttosport. Han vandt foran italienske Stephan El Shaarawy og belgiske Thibaut Courtois.
Liverpool ude efter ghanesisk højre back
Kilde: TalkSport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Backen Samuel Inkoom fra Ghana er sat af holdet i ukrainske Dnipro under træner Juande Ramos. Det har fået Liverpool til at meldes interesseret i den ghanesiske landsholdsspiller.
Inkoom skulle være overordentligt klar på et skifte. Også Chelsea skulle være interesseret i højre backen.
Interesse verden over for Betis-spiller
Kilde: Turkish Football
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Tyrkiske Fenerbache, der ser ud til at gå glip af Younes Belhanda, kigger nu mod Primera Division og Real Betis, hvor midtbanemanden Benat Etxebarria huserer.
Tyrkerne skulle være klar til at lægge 60 millioner kroner for spilleren. Også Chelsea, Wolfsburg og Manchester City meldes interesseret.
Sky: Chelsea tæt på Metalist-stjerne
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Efter lang tids rygter, ser det ud til at Chelsea endelig er tæt på at hente brasilianske Taison, der til dagligt slår sine folder i Metalist fra Ukraine. Det rapporterer det engelske medie, Sky Sports.
Taison kan blive Chelsea anden signing i dette transfervindue efter at Demba Ba tidligere er hentet til klubben. Taison har tidligere spillet sammen med Chelseas Oscar, da de begge optrådte for Internacional i hjemlandet, Brasilien.