Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om en Khedira og Cavani.
Khedira til Manchester United?
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Real Madrids tyske midtbanespiller, Sami Khedira, har tidligere givet udtryk for at han ikke er så glad i Real Madrid, efter at hans landsmand Mesut Özil skiftede til Arsenal på transfervinduets sidste dag i sommer.
Khedira bliver i dag kædet sammen med en anden klub i Premier League, nemlig Manchester United, som gerne vil styrke midtbanen.
United er efter sigende klar til at smide 314 millioner kroner på bordet for Real-midtbanespilleren.
Arsenal lurer på angriber hos rivalerne
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Arsenals manager Arsené Wenger er ikke tryg ved kun at have Olivier Giroud som den mest markante angriber i truppen.
Derfor vil han gerne forstærke sig i vinterens transfervindue på angriber-posten. Her skulle Manchester Uniteds angriber Javier Hernandez være et godt bud på en mulig forstærkning.
Chelsea vil snuppe fransk forsvarstalent
Kilde: Metro
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea vil meget gerne forstærke truppen med den 22-årige franske forsvarer, Eliaquim Mangala.
Hans arbejdsgiver FC Porto har offentligt udmeldt, at de er lydhøre over for eventuelle tilbud. Derfor kan en transfer snart blive en realitet.
PSG-angriber kædes sammen med Premier League-trio
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Paris Saint-Germains nye angriber, Edinson Cavani, er efter sigende allerede træt af at stå i skyggen af holdets absolutte angrebsstjerne, Zlatan Ibrahimovic.
Derfor flirter Cavani angiveligt med et klubskifte. Her bringes tre af de største klubber i Premier League i spil.
Det drejer sig om Arsenal, Chelsea og Manchester City, der alle ligger på lur.