Dagens rygter – 9. oktober 2013

0

Dagens rygter - 9. oktober 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Real Madrids Iker Casillas.

Casillas til Premier League?

Kilde: Tribalfootball

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Real Madrids andetvalg på målmandsposten, Iker Casillas, bliver sat i forbindelse med Premier League-klubberne Manchester City, Manchester United og Arsenal.

Casillas forlader måske Kongeklubben til sommer, hvis han ikke får mere spilletid under den nye cheftræner Carlo Ancelotti.

Tottenham jagter Basel-kantspiller

Kilde: Calcio Mercato

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Tottenham Hotspur jagter efter sigende Basel-kantspilleren, 21-årige Mohamed Salah.

Salah er dog også et varmt navn i både Inter og Udinese.

Andersen overvejer Betis-exit

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Stephan Andersen er ikke førstevalg i Real Betis, og det er ikke en holdbar situation for danskeren, der også ønsker spilletid for at bevare sin plads som landsholdsmålmand for Danmark.

Andersen fortæller til Ekstra Bladet, at han vil overveje sin fremtid nøje, hvis han ikke snart får mere spilletid.

Madrid-klub vil hente gammel stjerne

Kilde: FootballEspana

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Atletico Madrid vil gå langt for at hente deres tidligere stjernespiller, Diego, der for tiden slår sine folder i tyske Wolfsburg.

28-årige Diego vil sandsynligvis underskrive en aftale med klubben i januar måned. Det fortæller spillerens agent og far.

Agenten fortæller videre, at Atleticos præsident allerede onsdag vil drage til Tyskland, for at forhandle med Wolfsburgs ledelse.

FC Barcelona vil snuppe Atletico-målmand

Kilde: SkySports

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: FC Barcelonas præsident Sandro Rosell er stor fan af Chelseas 21-årige keeper Thibaut Courtois.

Det fortæller Rosell ærligt ifølge SkySports. Den spanske målmand er for tiden udlejet til ligarivalerne Atletico Madrid.

FC Barcelona skal have en ny førstekeeper, når Victor Valdes stopper i klubben i sommeren 2014.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE