Daniel Agger: Jeg ville kun til Brøndby

0

Brøndby IFDen danske landsholdsprofil, Daniel Agger, fortæller nu, at Brøndby var den eneste klub, som han ville forlade Liverpool for.

Daniel Agger nåede i alt at spille otte et halvt år i Liverpool. Nu har Agger valgt at vende tilbage til Brøndby.

Agger indrømmer, at han havde andre muligheder på hånden, men fastslår, at han kun ville forlade Liverpool FC for Brøndby IF.

“Jeg ønskede ikke at skifte væk for andre klubber, og det viser mine handlinger i de seneste sæsoner også, hvor jeg har afvist at skifte til både andre Premier League-klubber og europæiske klubber,” fortæller Daniel Agger til Liverpools hjemmeside og uddyber:

“Liverpool har været en stor del af mit og min families liv i mange år, så det er meget svært at tage afsked. Men på det seneste har jeg mærket effekten af at spille kontinuerligt i en så fysisk krævende liga som Premier League er, og jeg ville ikke blive, hvis ikke jeg troede, at jeg kunne klare udfordringerne uge efter uge.”

“Muligheden for at vende hjem til Brøndby opstod, og på dette tidspunkt i min karriere føler jeg, at det er det rigtige for mig.”

Agger har skrevet under på en toårig kontrakt med Brøndby, hvor han får trøje nummer 22.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE