
Foto: Shutterstock
Daniel Wass er Brøndby IF-spiller igen efter 11 år i udlandet.
Den danske landsholdsspiller er glad for at være tilbage i Danmark, hvor der kun var én klub, som han ville spille for.
“Min familie og jeg har denne sommer haft et stort ønske om at vende tilbage til Danmark, og for mig er der kun én klub i Danmark, som jeg kan se mig selv spille for, og det er selvfølgelig Brøndby IF,” siger Daniel Wass til klubbens hjemmeside og uddyber:
“At skiftet nu er blevet muligt, er jeg utrolig lykkelig for, og jeg vil gerne takke Atletico Madrid for at jeg i dag kan kalde mig Brøndby-spiller.”
“Jeg har spillet mange år i udlandet, og nu glæder jeg mig til at komme tilbage til de fodboldbaner, hvor karrieren for alvor startede.”
“Jeg har stadig meget at give af og føler jeg kan bidrage på banen og udenfor banen. Nu er alt fokus på at komme godt i gang med træningen og blive en del af truppen.”
Wass har signeret en treårig kontrakt, og han får nummer 10 på trøjen i Brøndby.