Der findes en paragraf, som gør det muligt for profiler, såsom Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé at skifte klub ganske gratis.
FIFA’s paragraf 17 under det internationale fodboldforbunds transferreguleringer gør det muligt for en spiller at ophæve kontrakten, hvis spilleren har repræsenteret en klub i tre år.
Det betyder med andre ord, at profiler som blandt andre Lionel Messi, Kylian Mbappé, Paul Pogba og Neymar ville kunne uden at den nye klub skal betale transfersum.
Mere end 3 år = ingen transfersum
Paragraffen lyder nemlig, at spillere efter en treårig periode i en klub kan ophæve kontrakten uden nogen gyldig årsag og dermed skifte videre uden at der skal betales en transfersum.
Reglen blev nedskrevet i 2001, da EU truede med at ulovliggøre det nuværende transfersystem, eftersom det ødelagde fodboldspilleres bevægelsesfrihed og mulighed for at finde arbejde i et andet land på lige fod med normale lønansatte.
Men det ville naturligvis være en stor katastrofe for en klub, hvis en spiller valgte at bruge denne paragraf og ophæve kontrakten.
Derfor er der en uskreven regel mellem klubberne om, at man ikke lokker andre klubbers spillere vil at benytte sig af paragraffen.
Paragraf 17 er brugt én gang
Det er da også kun sket én gang i historien, at en spiller har benyttet sig af paragraf 17.
Det skete tilbage i 2006, da skotske Andy Webster ophævede sin kontrakt med Heart of Midlothian for at skifte til Wigan Athletic, der dengang var i Premier League.
På det tidspunkt havde Webster fortsat et år tilbage af sin fireårige kontrakt med den skotske klub.
Barca vil måske overtale Neymar til at bruge den
Ifølge ESPN kan paragraffen blive aktuel til sommer, når FC Barcelona indleder jagten på at få Neymar tilbage.
Barca ville foretrække at købe Neymar efter gentleman-reglerne, men hvis Paris Saint-Germain skulle nægte, så skulle Barca seriøst være klar til at opfordre Neymar til at benytte paragraf 17.
Det ville sandsynligvis skabe en masse drama i fodboldverdenen, mens det ville hælde yderligere benzin på spekulationerne om fremtiden for profiler, såsom blandt andre Lionel Messi, Kylian Mbappé, Paul Pogba, Marco Reus og Robert Lewandowski, som ligeledes har været mere end tre år i deres respektive klubber.