Durmisi vil blive i Brøndby – skifter agent

0

Brøndby IFBrøndby IF’s venstreback, Riza Durmisi, ønsker at blive i klubben. Derfor har han skiftet agent i håbet om at parterne kan blive enige.

Den landsholdsaktuelle venstreback, Riza Durmisi, har gjort en fremragende figur for Brøndby i denne sæson.

Der har længe været sået tvivl om fremtiden for Durmisi, eftersom hans kontrakt med klubben udløber næste sommer.

Det tyder dog på at Durmisis agent har skabt komplikationer i forhandlingerne hidtil.

Derfor har backen i dag sagt farvel til agenten Sedat Duraki, og i stedet hyret Nikola Juric, som blandt andre har Jores Okore i sit klientel.

“Jeg bekræfter, at jeg har indgået samarbejde med Riza Durmisi. Jeg vil med en god og saglig dialog prøve at få løst den hårdknude, der er skabt, da det primære formål er at få en eventuel aftale på plads med Brøndby. Ellers har jeg ingen kommentarer,” siger Nikola Juric til BT.

Avisen har været i dialog med Brøndbys sportsdirektør Troels Bech, men han har ikke ønsket at kommentere på sagen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE