Dybala: Min agent har talt med Atletico Madrid

0
Dybala: Min agent har talt med Atletico Madrid

Foto: Shutterstock

Den 27-årige Juventus-stjerne Paulo Dybala bliver rygtet flittigt væk fra klubben, og nu fortæller han, at hans agent har modtaget opkald fra Atletico Madrid. 

Paulo Dybala går til sommer ind i det sidste år af sin kontrakt med Juventus, og meget tyder på, at den argentinske landsholdsprofil snart er fortid i den italienske storklub.

I den forbindelse har en række europæiske topklubber været nævnt som mulige destinationer, deriblandt klubber som Chelsea og Atletico Madrid.

Nu udtaler hovedpersonen så selv, at hans agent har modtaget opkald fra Atletico Madrid, som ville høre om hans situation i Juventus.

“Ja, jeg har modtaget opkald fra Atletico. Eller ikke direkte til mig, men de har talt med agenten, som arbejder med mig, for at høre om situationen,” udtaler Dybala i et interview med Ibai Llanos, der er youtuber.

Argentineren fortæller dog også, at det er helt normalt, at klubber på den måde forhører sig om forskellige spillere.

I denne sæson har Paulo Dybala scoret tre mål for Juventus i Serie A, hvor han har spillet 15 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE