Ekspert: City har droppet at hente Lionel Messi

0
Ekspert: City har droppet at hente Lionel Messi

Foto: Shutterstock

Fodboldeksperten Semra Hunter fra La Liga TV fortæller, at Manchester City ikke længere forsøger at hente Lionel Messi i FC Barcelona.

Lionel Messi var efter alt at dømme endt i Manchester City, hvis han havde forladt FC Barcelona i sommerens transfervindue, men nu skulle The Cityzens have indstillet jagten på den 33-årige verdensstjerne.

Det erfarer eksperten Semra Hunter, der er vært på La Liga TV.

“Jeg har informationen fra en god kilde, som er tæt på situationen. Manchester City kommer ikke til at byde på Messi. Jeg erfarer, at den dør er lukket nu,” udtaler Hunter til Sky Sports.

Timingen for det opsigtvækkende skifte var god i sommertransfervinduet, men City skulle nu være af den overbevisning, at det var i sommer eller aldrig.

“City har flere årsager til at trække stikket; de to største er hans alder og pengene, det kræver. Han er på vej ind i sin karrieres efterår, og selvom han kan skifte på en fri transfer til sommer, vil hans løn være astronomisk høj,” lyder det fra Hunter.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE