Erling Braut Håland-agent: Kun logisk med interesse

0

Erling Braut Hålands far og agent Alfie Håland kalder det logisk, at der er interesse for den unge angriber, som dog ikke er på vej mod et Dortmund-exit.

Erling Håland har været mere end stærkt spillende, siden han kom til Borussia Dortmund i januar 2020, og nordmanden rygtes allerede på vej væk fra Bundesliga-klubben.

Det 20-årige kæmpetalent har dog ikke travlt med at komme væk, forsikrer hans far og agent Alfie Håland.

“Når man spiller godt, er det kun logisk, at større klubber banker på din dør, men det er rene spekulationer. Lige nu tænker hverken Erling eller jeg på, at andre klubber kan være ude efter ham,” fortæller Alfie Håland til Sport1 og uddyber:

“Vi har skrevet under på en lang kontrakt med Dortmund, som er en fantastisk klub for Erling lige nu, og vi ønsker ikke at kigge for langt ud i fremtiden,” siger agenten og understreger, at angriberen fortsat kan udvikle sig meget i Tyskland, så man prioriterer ikke et skifte allerede.

“En dag vil han gerne vise, at han kan slå igennem i enhver liga, men her og nu er han glad i Bundesligaen og fokuseret på Dortund. Han vil bare gerne være en bedre spiller,” udtaler Alfie Håland om sin søn.

20-årige Hålands kontrakt med Borussia Dortmund løber frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE