
Foto: Shutterstock
Chelsea FC har nu forhandlet en lejeaftale på plads med Atletico Madrid om offensivspilleren Joao Felix.
Lejeaftalen gælder for resten af indeværende sæson, og den indeholder ikke nogen købsoption, oplyser transferjournalisten Fabrizio Romano.
Ifølge Romano, så vil Felix forlænge sin kontrakt med Atletico Madrid til sommeren 2027, inden han forlader Madrid-klubben.
Portugiserens nuværende kontrakt gælder til sommeren 2026.
Det er planen, at Felix rejser til London i dag, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek og underskrive lejekontrakten.
23-årige Felix blev Atletico Madrids dyreste indkøb til dato, da de betalte 127,2 millioner euro for ham i sommeren 2019, hvor han skiftede fra Benfica.