Fabrizio Romano: PL-profil skifter til Al Ittihad

0
Fabrizio Romano: PL-profil skifter til Al Ittihad

Foto: Shutterstock

Chelseas midtbaneprofil N’Golo Kanté forlader klubben til fordel for Al Ittihad, hvor han får en astronomisk løn.

N’Golo Kantés skifte fra Chelsea til Al Ittihad på en fri transfer skulle nu være på plads.

Det erfarer transferjournalisten Fabrizio Romano.

Dermed bliver Kanté blandt andre holdkammerat med sin landsmand, Karim Benzema, som skiftede til de nykårede mestre for kort tid siden.

Ifølge Romano, så har Kanté skrevet under på en fireårig kontrakt, der gælder til sommeren 2027.

Hans løn over disse fire år lyder på 100 millioner euro, svarende til knap 750 millioner kroner.

32-årige Kanté skiftede til Chelsea fra Leicester City for syv år siden.

Han nåede at spille 269 kampe for Chelsea, hvor han tilmed fik scoret 13 mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE