FCM skal have ny tøjsponsor

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland og tøjmærket Wunderelf har brudt samarbejdet før tid, hvorfor ulvene nu skal have ny tøjsponsor.

FC Midtjylland vandt mesterskabet i spillertøj fra Wunderelf, men tøjmærket kommer ikke til at følge ulvene på deres europæiske eventyr eller i mesterskabsforsvaret.

Således meddeler FCM, at samarbejdet med tøjfabrikanten er blevet brudt hele fire et halvt år før tid.

”Wunderelf var med sine nyskabende produkter og friske måde at gå til markedet på en vigtig samarbejdspartner på en udfordrende del af den rejse, FC Midtjylland har været på de senere år.”

”Virksomheden stod last og brast med FCM under klubbens svære turn-around, og dermed har Wunderwlf en stor andel i FCM’s danske mesterskab.”

”Vi præsenterer en ny tøjpartner inden for kort tid. Vi oplever stor interesse for at få muligheden for at klæde de danske mestre på blandt såvel danske som internationale topbrands, så FCM bliver ikke taget med bukserne nede,” siger midtjydernes kommercielle direktør Jacob Jørgensen i en pressemeddelelse.

FC Midtjylland indgik en syvårig aftale med Wunderelf for to et halvt år siden, og historien melder intet om, hvorfor samarbejdet stopper før tid.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE