FCN forfremmer talentfuld offensivspiller

0

FC NordsjællandFC Nordsjælland har i dag valgt at forlænge kontrakten med 18-årige Souheib Dhaflaoui. Samtidig er det besluttet, at han rykkes op i A-truppen til sommer.

FC Nordsjællands U19-hold har til daglig blandt andre 18-årige Souheib Dhaflaoui på holdet.

Men det er snart fortid, eftersom den talentfulde offensivspiller bliver forfremmet til førsteholdet til sommer.

Det blev i dag annonceret i forbindelse med den kontraktforlængelse, som parterne skrev under på. Den nye kontrakt gælder frem til sommeren 2017.

“Vi glæder os over, at endnu en lovende spiller fra vores ungdomsafdeling nu får chancen i vores Superligatrup. Det er et cadeau til spillere, trænere og ledere i U-sektoren, og en positiv konsekvens af de fine resultater, der leveres,” forklarer Jan Laursen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“I Souheib får vi en spændende offensiv spiller med målnæse og en god forståelse af, at der skal arbejdes hårdt for hele tiden at udvikle og forbedre sig.”

Dhaflaoui har rødder i Tunesien, men han har ansøgt om dansk statsborgerskab.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE