Griezmann-sag afgjort: Barca får minibøde

0
Griezmann-sag afgjort: Barca får minibøde

Foto: Shutterstock

FC Barcelona har fået en bøde på 2.000 kroner af det spanske fodboldforbund i forbindelse med indkøbet af Antoine Griezmann i Atletico Madrid.

Atletico Madrid har haft anlagt sag an mod FC Barcelona, fordi de beskyldte dem for at kontakte Antoine Griezmann før den 1. juli i år.

Det spanske fodboldforbund, RFEF, har haft til opgave at undersøge sagen, og nu er dommen faldet.

Fodboldforbundet har ikke fundet beviser for, at Griezmann skrev under på en kontrakt med FC Barcelona før tid, oplyser man i en pressemeddelelse.

Derimod blev forhandlingerne indledt og opretholdt ‘uden forudgående skriftlig anmodning’ til Atletico Madrid, og det får catalanerne en bød på 300 euro for, hvilket svarer til 2.240 kroner.

Hvis FC Barcelona er utilfredse med dommen, kan de appellere den inden for ti arbejdsdage.

Avis: FC Barcelona anker Griezmann-dom
Officielt: FCM snupper australsk forsvarer

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE