Hany Mukhtar: Vil gerne blive i Brøndby

0

Hany Mukhtar: Vil gerne blive i BrøndbyBrøndbys offensive profil, Hany Mukhtar, vil gerne blive i klubben, hvis muligheden byder sig, selvom han rygtes til større klubber.

Brøndbys 21-årige lejesvend, Hany Mukhtar, har udviklet sig til en stor profil for holdet, og senest forlød det, at Mukhtar var tæt på et skifte til Bundesligaen.

Men står det til hovedpersonen selv, så vil han gerne blive i Brøndby.

“Jeg har det rigtig godt her. Mine holdkammerater er flinke og både sportschefen og træneren er tilfredse med mig. De gør det nemt for mig at spile i klubben. Jeg har det godt i Brøndby, og jeg vil også gerne blive, men i fodbold er der mange ting, der spiller ind. Jeg tror på, at jeg kan blive her, men i sidste ende er det Troels’ (Bech, red.) og klubbens beslutning,” siger Hany Mukhtar til 3point.dk.

Mukhtar tilføjer, at det især er den store mængde af spilletid, der motiverer ham til at forlænge samarbejdet med Brøndby.

Mukhtars lejeaftale udløber til sommer, hvorefter han planmæssigt vender retur til portugisiske Benfica, og i det første halve år har han scoret fem mål og leveret fire assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE