Hellerup Finans skyder flere millioner i Lyngby

0

Hellerup Finans skyder flere millioner i LyngbyHellerup Finans skyder 1,5 millioner kroner i Lyngby Boldklub. Det er fjerde gang på 23 dage, at de kongeblås pengekasse får en kapitalindsprøjtning.

Hellerup Finans har for fjerde gang på blot 23 dage valgt at skyde penge ind i Lyngby Boldklub, og denne gang lyder beløbet på 1,5 millioner kroner.

“Vi følger den plan, vi har lagt, og der er tegnet nye aktier for 8.727.289 kroner siden 30. Januar, hvor de 5.974.000 kroner er tilført kontant, og de 2.753.890 kroner er sket ved konvertering af gæld. Vi meldte ud i starten af måneden, at vi ville tilføre kapital igennem februar, og det er nu gennemført,” udtaler bestyrelsesformand Torben Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Vi kan nu informere om, at vi fortsætter med at tilføre kapital igennem hele marts. Lyngby Boldklub A/S har i februar fået fjernet gæld og samtidig fået skabt et kapitalberedskab, som nu skal øges igennem marts. Målet er at skabe et meget solidt kapitalberedskab, der kan opretholde og udbygge det stærke fundament under klubben.”

Hellerup Finans arbejder egentlig på et et salg af Lyngby Boldklub, der har overrasket alt og alle i Superligaen med en flot tredjeplads til følge. Torben Jensen bekræfter da også, at man stadig forhandler med nye, potentielle hovedaktionærer, om end der endnu ikke er noget konkret at berette om.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE