
Foto: Dejan Obretkovic
Bo Henriksen er nu fortid som cheftræner i FC Midtjylland.
Hovedpersonen selv havde håbet på mere tålmodighed, således, at han kunne sætte mere præg på holdet over de næste måneder, fortæller han i dag.
“Jeg havde håbet, at jeg havde fået lidt mere tid til at sætte mit præg på holdet, og jeg havde set frem til at udvikle spillet de kommende måneder – og samtidig fortsat skabe resultater i alle turneringer,” siger Bo Henriksen til FCM’s hjemmeside og tilføjer:
“Men jeg anerkender, at det er klubbens ret – og pligt – at sætte sit eget hold. Som træner er man altid til debat, og i mit tilfælde har FC Midtjylland nu truffet den beslutning, at jeg ikke kan bringe holdet videre. Det er jeg uenig i, men det er et vilkår, at man kan blive afskediget, når man er cheftræner i en stor klub.”
“Jeg vil gerne takke alle – stab, spillere, kolleger og frivillige – i FC Midtjylland for 14 skønne, meget intense, måneder. Jeg er glad for, at jeg fik chancen for at være en del af fællesskabet i FC Midtjylland.”
47-årige Henriksen blev ansat 1. juli 2021. Han underskrev en treårig kontrakt på dette tidspunkt.
Han endte med at lede holdet i 55 kampe med en pointsnit på 1.89.