
Foto: Shutterstock
Den 22-årige hollandske målmager, Emmanuel Emegha, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, og nu vil Chelsea have fingrene i den brandvarme Strasbourg-angriber før tid.
Han har været en særdeles god profil for Ligue 1-klubben, Strasbourg, i denne sæson med hele syv kasser i 11 kampe.
Siden skiftet fra Sturm Graz til Strasbourg i sommeren 2023 har 22-årige Emmanuel Emegha præsteret at score 30 gange i 71 kampe.
Tiden i Frankrig er dog allerede meldt til at være forbi, da Chelsea er ude med snøren og faktisk allerede har hentet angriberen i en transfer til sommer.
London-klubben er dog så imponeret over den 22-årige hollænder, at The Blues vil hente spilleren til klubben allerede her til januar, hvilket altså vil være et halvt år før tid.
Det beretter mediet, TeamTALK.
Den aftalte pris på en transfer til sommer mellem Chelsea og Strasbourg er angiveligt på 25 millioner euro, hvilket svarer til 187 millioner kroner.
Emeghas oprindelige kontrakt med Strasbourg var sat til at udløbe i sommeren 2028.