Italiensk medie: Ancelotti forhandler med Man. City

0

Manchester CityReal Madrids cheftræner Carlo Ancelotti er i forhandlinger med Manchester City om at overtage manager-sædet fra næste sæson. Det skriver La Gazzetta dello Sport.

Manchester Citys nuværende manager Manuel Pellegrini ligner en færdig mand i klubben, hvis man skal tro de seneste rygter.

Italienske La Gazzetta dello Sport skriver i dag, at Real Madrids cheftræner Carlo Ancelotti i øjeblikket forhandler med Manchester-klubben om at overtage tøjlerne fra den kommende sæson.

Tidligere har Atletico Madrids cheftræner Diego Simeone samt Borussia Dortmunds Jürgen Klopp været inde i billedet, men førstnævnte har netop forlænget med Madrid-klubben, så han er ude af billedet.

Den italienske avis er af den overbevisning, at Ancelotti er færdig i Kongeklubben, hvis holdet ikke henter enten det spanske mesterskab eller genvinder Champions League-trofæet.

Bejlerne til Real-trænersædet er Zinedine Zidane og Dortmunds Jürgen Klopp.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE