Brøndby kunne torsdag oplyse, at de har lånt yderligere fire millioner kroner af den snart tidligere formand, Jan Bech Andersen.
Den snart tidligere formand i Brøndby IF, Jan Bech Andersen, har endnu en gang hjulpet klubben.
Jan Bech har lånt Brøndby fire millioner kroner. Lånet bliver tilbagebetalt senest i sommeren 2017, og det forrentes i den periode med fem procent, oplyser klubben.
Brøndby fastholder samtidig forventingerne til årsresultatet for 2016, der lyder på et underskud på mellem 15 og 25 millioner kroner.
Jan Bech Andersen træder tilbage som formand ved den næste generalforsamling, der finder sted den 10. maj i år.