Journalist: Liverpool forlænger med store profiler

0
Journalist: Liverpool forlænger med store profiler

Foto: Shutterstock

Flere Liverpool FC-profiler står til at forlænge deres kontrakter, som ellers står til at udløbe til sommer. Det erfarer The Athletic-journalisten David Ornstein.

Liverpool FC står til at miste flere profiler til sommer, hvis de ikke får forlænget deres kontrakter. Nu erfarer den troværdige journalist David Ornstein, at meget tyder på at flere af dem forlænger.

Ornstein erfarer, at The Reds er tæt på at forlænge med forsvarsstjernen Virgil van Dijk.

Det samme skulle være tilfældet for klubbens topscorer, Mohamed Salah.

“Det har været min tolkning hele vejen igennem, at Liverpool er overbeviste om og optimistiske i forhold til at forny (kontrakten med, red.) Virgil van Dijk. Nu skulle tilfældet snarere være ‘hvornår’ end ‘hvis’, siger David Ornstein om van Dijks situation, inden han tilføjer om Salah:

“Samtalerne og forhandlingerne har været positive. Det er den samme situation med Mohamed Salah. Liverpool har hele tiden været overbeviste om at de vil beholde ham i klubben (i næste sæson, red.). Ligesom med van Dijk er der snarere tale om ‘hvornår’ end ‘hvis’,” tilføjer David Ornstein i sin analyse.

Virgil van Dijk har hidtil spillet 313 kampe, scoret 26 mål og leveret 13 assists for Liverpool, siden han kom til klubben i januar måned 2018 fra Southampton.

Mohamed Salah har siden juli måned 2017 spillet 394 kampe, scoret 243 mål og leveret 111 assists for Liverpool. Han blev købt i AS Roma blot et år efter, at han blev solgt af Premier League-rivalerne Chelsea FC til romerne.

Medie: Alisson i opsigtsvækkende skifte
Avis: Arsenal-midtbanemand ønsker Barca-skifte

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE