
Foto: Shutterstock
Manchester United kan angiveligt se frem til konkurrence fra Liverpool i jagten på Jadon Sancho, der længe har været rygtet væk fra Borussia Dortmund.
Manchester United var sidste sommer kædet meget kraftigt sammen med den nu 21-årige Dortmund-komet Jadon Sancho.
Det blev dog aldrig til nogen handel mellem klubberne, hvilket efter sigende blandt andet skyldtes, at Dortmund krævede en enorm sum for den unge englænder.
Men nu kan Ole Gunnar Solskjær og co. se frem til konkurrence fra rivalerne fra Liverpool, hvis man skal tro journalisten Lean Smith.
Smith var én af de første til at breake, at RB Leipzig-stopperen Ibrahima Konaté ville ende i Liverpool, og nu går meldingen på, at The Reds også vil have Sancho.
Det harmonerer med, at vigtige spillere som Mohamed Salah og Roberto Firmino har været rygtet væk fra storklubben denne sommer.
Jadon Sancho har en kontrakt med Dortmund, der løber frem til sommeren 2023.