
Foto: Shutterstock
Den svenske landsholdsangriber, Alexander Isak, har været hovedpersonen i talrige rygter denne sommer, og nu meldes endnu en klub interesseret i Newcastle-profilen.
Han har været en særdeles god profil for Newcastle United i den netop overståede sæson, hvor han nettede 23 gange i Premier League.
Den 25-årige svenske angriber, Alexander Isak, har haft konkret interesse fra især Liverpool.
Men nu meldes endnu en klub særligt interesseret i den svenske skarpretter.
Det skriver journalisten, Gianluca Di Marzio.
For italienske Di Marzio nævner, at Liverpool ikke er alene om at ville have den 25-åriges signatur.
Det nævnes konkret, at den saudiarabiske storklub, Al Hilal, går all-in på at sikre sig Alexander Isak denne sommer.
Al Hilal har i forvejen spillere som Koulibaly, Theo Hernandez og Joao Cancelo på kontrakt.
Fordelt over de 3 år i Newcastle står Isak noteret for 62 kasser, og på landsholdet har han 52 kampe på CV’et.
Isaks kontrakt med Newcastle udløber i sommeren 2028.