Journalist: Pochettino i spil til tre PL-storklubber

0
Journalist: Pochettino i spil til tre PL-storklubber

Foto: Shutterstock

Mauricio Pochettino er ikke kun i spil til trænerjobbet i Manchester United, men også i Chelsea og Manchester City. Det melder Davis Ornstein fra The Athletic. 

Den tidligere Tottenham-manager er angiveligt klar til at vente tålmodigt og se, om United-jobbet eller andre muligheder skulle opstå.

For argentinske Pochettino ser også en mulighed for at overtage storholdene Manchester City og Chelsea, fortæller David Ornstein fra The Athletic til Tifo Podcast.

Desuden skulle de europæiske mastodonter Paris Saint-Germain, FC Barcelona og Real Madrid alle udvise interesse i at hyre ham, men Pochettinos præference er at blive i engelsk fodbold, og angiveligt pirrer chancen for at overtage enten City eller Chelsea ham også.

Og det er ikke helt umuligt, at muligheden for at overtage én af de engelske storklubber opstår, før trænerposten bliver ledig på Old Trafford.

Chelsea-manager Frank Lampard ser umiddelbart ikke fyringstruet ud i øjeblikket, men Roman Abramovich har aldrig været kendt for at udvise den store tålmodighed over for sine managere.

I Manchester City er der fortsat uvished om, hvorvidt Pep Guardiola forlænger sin kontrakt eller forlader klubben, når aftalen udløber efter indeværende sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE