Juventus bekræfter i dag, at man har forlænget kontrakten med klubbens franske stortalent, Paul Pogba. Den 20-årige spiller er nu i klubben indtil 2018.
Juventus hentede i sidste sæson det franske talent, Paul Pogba, hos Manchester United, og den unge spiller imponerede i sin debutsæson for ‘bianconeri’.
Nu kan den italienske klub glæde fansene ved at bekræfte, at man har forlænget Pogbas kontrakt, så han nu er at finde hos de forsvarende Serie A-mestre i fem år endnu.
Franskmandens kontrakt løb oprindeligt frem til 2016, og var blandt andet rygtet til spanske Real Madrid, men har altså nu bundet sig til Juventus.
20-årige Paul Pogba optrådte i sidste sæson 27 gange for Juventus og scorede godkendte fem mål, som hjalp klubben til at vinde titlen for andet år i træk.