Kicker: Guardiola tager til Manchester-klub

0

Pep GuardiolaIfølge tyske Kicker, så har Pep Guardiola besluttet sig for at overtage manager-sædet i Manchester City efter Manuel Pellegrini.

Pep Guardiola er færdig i Bayern München, mens Carlo Ancelotti overtager. Det står helt fast, men hvor Guardiola fortsætter er endnu uvist.

I dag skriver den tyske avis Kicker, at spanieren har besluttet sig for, hvor han vil fortsætte trænerkarrieren.

Valget er faldet på Manchester City, hvor han vil overtage manager-sædet fra Manuel Pellegrini til sommer.

Avisen skriver, at der allerede for et år siden var en dialog mellem Guardiola og Manchester City, men at skiftet altså først realiseres til sommer.

Guardiola har et godt kendskab til både Citys direktør Ferran Soriano og sportsdirektør Txiki Begiristain fra deres fælles tid i FC Barcelona.

Pellegrini har kontrakt indtil sommeren 2017, så han kan sandsynligvis se frem til en fin, økonomisk kompensation, hvis han, som ventet, bliver fyret.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE