Kontroversiel ejer: Vis dine nosser, Mourinho

0

José MourinhoDen kontroversielle Leeds-ejer, Massimo Cellino, har lagt billet ind på José Mourinho, som han gerne så komme til Championship-klubben.

José Mourinho skal efter sigende afløse Louis van Gaal i Manchester United til sommer, men det betyder ikke, at portugiseren ikke har haft tilbud fra andre klubber.

I et stort interview med The Telegraph fortæller den kontroversielle Leeds-ejer, Massimo Cellino, nemlig, at han har prøvet at lokke The Special One til Championship-klubben.

“Jeg sagde, at hvis han havde nosserne til det, så skulle han komme til Leeds. Få Leeds op i Premier League og derefter i Champions League – det ville vise nosser,” siger Cellino til The Telegraph og tilføjer:

“Hvis han vil spille fodbold, skal han komme med mig til Leeds. Mourinho skal, som flere andre, spørge sig selv, om han stadig er en træner. Hvordan finder man ud af det? Ved at tage til Manchester United?”

Massimo Cellino fortæller videre, at han også har haft den samme snak med Carlo Ancelotti, der til sommer skal træne Bayern München.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE