Leicester fyrer tre spillere efter skandalesag

0

LeicesterLeicester har taget konsekvensen af en vanvittig sag og har nu fyret tre unge spillere, heriblandt trænerens egen søn. Det har Premier League-klubben meldt ud.

Kasper Schmeichels klub Leicester er ovenpå en flot oprykkersæson i Premier League havnet i en skandaløs sag.

Det er vedrørende tre af deres unge spillere under klubbens træningstur til Thailand.

Det gælder Tom Hopper, Adam Smith og altså James Pearson, søn af manager Nigel Pearson. De blev fanget i en særdeles upassende video, hvor de under samleje med tre thailændere omtalte dem særdeles racistisk.

Det har klubben nu taget konsekvensen af og fyret de tre unge spillere, målmanden Adam Smith og angriberen Tom Hopper på 21 år, og altså chefens søn James Pearson på 22 år.

Ingen af de tre spillere har endnu fået deres Premier League-debut og skal nu ud og finde en ny arbejdsgiver.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE