Robert Lewandowskis agent har i dag bekræftet, at man er blevet enige om et klubskifte til sommer, hvor han skifter fra Dortmund til Bayern München.
En af europæisk fodbolds skarpeste og mest omtalte angribere for tiden er Borussia Dortmunds Robert Lewandowski, der tegnede sig for alle fire mål i 4-1-sejren over Real Madrid.
Nu bekræfter spillerens agent at han skifter til rivalerne og Champions League-semifinalisterne Bayern München, der allerede har et skræmmende stærkt hold.
”Vi er enige med en klub og går efter et skifte denne sommer. Alle BVB’s krav bliver opfyldt,” siger Maik Barthel til Sport-Bild.
Efter sigende afgiver Bayern München i omegnen af 200 millioner kroner for Lewandowski, men intet er endnu officielt meldt ud.
Robert Lewandowski har tidligere udtrykt et ønske om at skifte klub til sommer, og han skal skydes af sted denne sommer, hvis Dortmund skal have penge for Lewandowski, da hans kontrakt udløber i 2014.