Luis Suarez er skiftet til FC Barcelona, og han løfter nu sløret for, hvorfor han valgte, at forlade Liverpool.
Liverpool ville gerne have beholdt Luis Suarez, på trods af hans fire måneders udelukkelse fra al fodbold, for sit bid i skulderen på Giorgio Chiellini under VM.
Men Suarez insisterede på at skifte til FC Barcelona. Nu fortæller han, hvorfor han valgte at skifte.
“Det er med blødende hjerte, at jeg forlader Liverpool, for at få mig et nyt liv og en ny udfordring i Spanien. Både min familie og jeg er faldet for denne klub og by,” skriver Luis Suarez i en meddelelse på Liverpools hjemmeside, og han fortsætter:
“Men mest af alt har jeg forelsket mig i de fantastiske fans. I har altid støttet mig, og vi vil som familie aldrig glemme det. Vi vil altid være Liverpool-fans.”
“Jeg håber, at I forstår min beslutning. Klubben har gjort alt for at få mig til at blive, men at spille og leve i Spanien, hvor min kones familie bor, er en livslang drøm og ambition. Jeg mener, at tiden er rigtig nu.”
“Jeg ønsker Brendan Rodgers og holdet alt det bedste i fremtiden. Klubben er i gode hænder, og jeg er overbevist om, at der venter endnu en succesfuld sæson. Jeg er meget stolt af at have hjulpet Liverpool tilbage i toppen af Premier League, og især tilbage i Champions League.”
Suarez nåede at repræsentere Liverpool gennem tre et halvt år. Han nåede at score 82 mål i sine 133 kampe for klubben.