Lyngby-storprofil forlænger med tre år

0

Lyngby-storprofil forlænger med tre årLyngby Boldklubs offensive profil, Kim Aabech, har hertil aften tegnet en kontraktforlængelse, der løber tre år frem.

Lyngby Boldklub-storprofilen Kim Aabech har tidligere været sat i forbindelse med klubskifter til både AGF og Randers FC, mens den 28-årige offensivspiller også har givet udtryk for, at udlandet ville være interessant for ham.

Men nu har Lyngby og Aabech alligevel valgt, at forlænge samarbejdet, så de har papirer på hinanden de næste tre år.

“Vi er rigtig, rigtig glade for at have forlænget med Kim Aabech. Han er en vigtig spiller for vores hold. Han er utrolig god til at holde på bolden, han afslutter godt og scorer mange mål,” siger cheftræner Niels Frederiksen til lubbens hjemmeside.

Kim Aabech, der scorede 12 gange i sæsonen, ser frem til den kommende sæson hos de kongeblå, som han har spillet for siden 2004.

“Jeg er meget tilfreds og glæder mig til at komme i gang med træningen igen. Og så ser jeg selvfølgelig frem til at fastholde Lyngbys position i Superligaen,” siger Kim Aabech til Lyngby Boldklubs hjemmeside.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE