Lyngby mister seks spillere i sommerpausen, mens man har valgt, at rykke fem talentfulde spillere op i A-truppen.
Lyngby skal spille i 1. division i næste sæson, og det udløser nogle ændringer i spillertruppen.
I første omgang er talenterne Frederik Helstrup, Uffe Bech, Ryan Laursen, Frederik Gytkjær og Nicolai Johannesen blev forfremmet til klubbens A-trup.
“Jeg glæder mig til at få mulighed for at arbejde kontinuerligt med disse unge talentfulde spillere, som bliver et stort aktiv for klubben i næste sæson. Jeg er sikker på, at spillerne også ser frem til at få skolen afsluttet, så de kan fokusere 100 procent på fodbolden,” siger træner Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.
Derimod må man tage afsked med hele seks spillere, som tæller Bajram Fetai, Kristoffer Munksgaard, Christian Traoré, Peter Madsen og Zoltan Szatmari. De har alle kontraktudløb, mens Martin Bergvold skifter tilbage til FC København, da hans lejeaftale er udløbet.
Herudover er Morten Bertolt og Lyngby nået til enighed om ikke at forlænge endnu, men en afsked mellem parterne er endnu ikke definitiv.